Ofte stillede spørgsmål

Det er et plugin til Adobe InDesign plus et lille hjælpeprogram, der kører på din egen computer. Sammen fører de dig fra et InDesign-layout til en pdf, der opfylder PDF/UA-1, ISO-normen for tilgængelige pdf-filer.

Pluginet løser tre opgaver: det kontrollerer dit dokument og viser, hvad der mangler, det retter meget af det med ét klik, og efter eksporten reparerer og validerer det pdf-filen og laver en overensstemmelsesrapport, du kan videregive som dokumentation.

• Adobe InDesign 2025 (version 20.0) eller nyere, på macOS eller Windows.
• Hjælpeprogrammet. Det følger med pluginet og kan desuden hentes separat. Det kører lokalt og kan kun nås fra din egen computer.
• Et Java-runtime, som pdf-reparationstrinnet bruger.
• veraPDF, den gratis open source-validator, til PDF/UA-kontrollen.

Til selve arbejdet skal du ikke bruge internetforbindelse.

Selve pluginet installerer du via Creative Cloud-skrivebordsappen, som ethvert andet Adobe-plugin:

1. Køb TagAlly Pro på Adobe Marketplace, logget ind med det samme Adobe ID, som du bruger til InDesign. Du kan også åbne Marketplace inde fra InDesign under Plugins → Marketplace.
2. Åbn Creative Cloud-skrivebordsappen, og gå til Marketplace → Plugins → Administrer plugins. TagAlly Pro står nu blandt dine plugins.
3. Klik på Installer. Luk InDesign først, hvis programmet kører, for pluginet er først til rådighed i et nystartet InDesign.
4. Start InDesign, og åbn panelet under Vindue → Udvidelser → TagAlly Pro (i nogle versioner Vindue → Plugins).

Arbejder du med en Creative Cloud-firmalicens, og pluginet ikke dukker op, skal din Adobe-administration måske først tillade installation af plugins i Adobe Admin Console.

Hjælpeprogrammet er et særskilt engangstrin, og panelet klarer det meste for dig. Under ⚙ Avanceret → Gør hjælpeprogrammet klar vælger du en mappe, panelet lægger arkivet der og åbner mappen. Pak det ud, og dobbeltklik derefter på START TagAlly (macOS).command eller START TagAlly (Windows).bat; meget mere står der ikke i den udpakkede mappe. Derefter kører det videre i baggrunden. Du kan også hente det separat, hvilket er det, du skal bruge til en computer nummer to eller en låst arbejdsplads.

Under Vindue → Udvidelser → TagAlly Pro (i nogle versioner Vindue → Plugins). Du kan docke det som ethvert andet panel. Det fungerer bedst dokket i siden med en bredde på omkring 380 pixel eller mere.

Det følger automatisk sproget i din InDesign-brugerflade. TagAlly Pro findes på engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk, nederlandsk, portugisisk (Brasilien), polsk, dansk, svensk og norsk bokmål. Kører din InDesign på et sprog, vi endnu ikke har, falder panelet tilbage til engelsk.

Rapportens sprog er noget for sig og indstiller du selv i eksportindstillingerne. Se afsnittet om rapporten.

Ja, det er det normale tilfælde. TagAlly kræver ingen særlig skabelon og bygger ikke dit layout om. Det læser det, der er, fortæller dig, hvad der mangler for tilgængeligheden, og skriver kun det, du godkender.

Alt, det skriver, lever i selve InDesign-dokumentet: eksporttags på afsnitstypografier, eksportindstillinger for objekter, artikler. Der findes ingen særskilt database, så en kollega, der åbner den samme fil, ser den samme tilstand.

1. Grundlag: dokumentets titel og sprog. Begge dele er obligatoriske for PDF/UA.
2. Tagtildelinger: hver afsnitstypografi skal have en pdf-rolle, altså brødtekst, overskriftsniveau eller artefakt.
3. Overskrifter: niveauerne skal begynde ved H1 og må ikke springe et niveau over nedad.
4. Artefakter og udsmykning: streger, tomme rammer og pyntelementer skal markeres som udsmykning, så de springes over.
5. Alternative tekster, tabeller og kontrast: hvert billede, der bærer indhold, skal have en beskrivelse, tabeller skal have overskriftsrækker, og tekst skal have tilstrækkelig kontrast.
6. Læserækkefølge: den rækkefølge, alt læses op i.

Trinnene står i den anbefalede arbejdsrækkefølge: det er væsentligt mindre arbejde at tagge indholdet først og fastlægge læserækkefølgen til sidst.

Den viser, hvor mange af de seks trin der er grønne. Det er en fremdriftsindikator for dit arbejde, ikke en overensstemmelseskarakter: en fuld bjælke betyder, at TagAlly ikke længere har noget at indvende mod dokumentet, og det er det bedst mulige udgangspunkt for eksporten.

En blokering får med stor sandsynlighed pdf-filen til at falde igennem valideringen, for eksempel en manglende dokumenttitel eller et brudt overskriftshierarki. En advarsel bør du kigge på, men den kan være berettiget i dit dokument: vurderingen ligger hos dig.

Det er værd at rydde begge dele af vejen før eksporten. Det er den hurtigste vej til en pdf, der består.

Den hopper til siden og markerer det objekt, fundet handler om. Som regel er det den hurtigste måde at forstå et fund på: du ser præcis, hvilken ramme, hvilket billede eller hvilket afsnit der menes.

Det er den del af panelet, der sidder nederst under fanen »Kontrollér«. Markér et vilkårligt objekt i layoutet, og inspektøren viser det, der tæller for tilgængeligheden: type og side, om det er et artefakt, dets placering i læserækkefølgen, dets alternative tekst og, ved tekst, sproget samt den aktuelt målte kontrastværdi.

Alt, der står der, kan redigeres på stedet. Inspektøren er det rette værktøj til enkeltrettelser, trinlisten til at arbejde en hel kategori igennem.

Ikke som standard, fordi objekter på mastersider som regel gentages på hver side og ville oversvømme fundlisten. Under Avanceret kan du slå »Medtag mastersider« til.

Kolumnetitler og sidetal placeret på mastersider bør som regel være artefakter: netop det gør kontrollen dig opmærksom på, når du slår den til.

Nej. Objekter på skjulte eller ikke-udskrivende lag og objekter, der enkeltvis er sat til ikke at udskrive, springes over overalt: de optræder ikke i den eksporterede pdf og kan derfor ikke skabe tilgængelighedsproblemer. Det samme gælder alt, der allerede er markeret som artefakt.

Ja. Hver handling er et helt almindeligt fortrydelsestrin i InDesign: ⌘Z eller Ctrl+Z ruller den tilbage, også samlede handlinger som »markér alt som artefakt«, der fortrydes i én omgang.

Derudover findes der under Avanceret målrettede nulstillingsfunktioner for hele kategorier (tagtildelinger, læserækkefølge, artefaktmarkeringer). De spørger to gange, før de kører. Alternative tekster er bevidst undtaget fra dem alle: tekst, du har skrevet i hånden, slettes aldrig i bunke.

Tags er en pdf-fils usynlige struktur: dette er en overskrift, dette er brødtekst, dette er en liste. Skærmlæsere bruger dem til at navigere, for eksempel til at springe fra overskrift til overskrift. Uden dem er en pdf et billede af tekst.

I InDesign hænger du den rolle på en afsnitstypografi, så den gælder alle de steder, typografien bruges. Derfor beder TagAlly dig om at tildele typografier frem for enkelte afsnit: én beslutning dækker hele dokumentet.

• P til brødtekst og alt, der læses som et afsnit.
• H1 til H6 til overskrifter, efter deres niveau i dokumentets disposition og ikke efter deres visuelle størrelse.
• Artefakt til alt, der ikke er indhold: kolumnetitler, sidetal, dekorative påskrifter.

Typografier til lister, indholdsfortegnelse og fodnoter optræder ikke på listen: dem tagger InDesign selv.

Reglen handler om dokumentets disposition, ikke om dets udseende. Den første overskrift i læserækkefølgen skal være H1, og niveauerne må ikke springe nedad (fra H1 direkte til H3 uden H2 imellem).

Et hyppigt tilfælde: en indholdsside eller en rubrikbetegnelse står forrest og er formateret som underoverskrift. Visuelt er det rigtigt; strukturelt begynder dokumentet så ved H2. Enten hæver du den til H1, eller også gør du den til et artefakt, hvis den i virkeligheden kun er en påskrift.

TagAlly kontrollerer det i rækkefølgen af dine artikler, for sådan eksporterer InDesign, og sådan læser validatoren, og det kan afvige fra den rækkefølge, rammerne blev oprettet i.

Nogen har skrevet en egen værdi i InDesigns eksporttagging i stedet for at vælge en standardværdi, noget i retning af H_neg eller Intro. InDesign eksporterer beredvilligt det navn, men en validator læser det som et defekt strukturelement.

Vælg et rigtigt tag fra rullelisten i fundet. TagAlly reparerer det også automatisk under efterbehandlingen, men at rette typografien er den renere løsning, fordi den så forbliver rettet.

Det er den rækkefølge, en skærmlæser annoncerer indholdet i. Seende læsere overskuer et opslag visuelt; den, der bruger en skærmlæser, får én lineær strøm. Er rækkefølgen forkert, læses en billedtekst måske før den artikel, den hører til, eller et citat afbryder en sætning.

I InDesign fastlægges læserækkefølgen af panelet Artikler: objekter inden for en artikel læses i den rækkefølge, de står i, og flere artikler efter hinanden.

Klik i trin 6 på »Optag læseflow«, og klik derefter i layoutet på objekterne i den rækkefølge, de skal læses i. Hvert klik tilføjer objektet og nummererer det på skærmen, så du kan følge din fremdrift direkte i layoutet.

Tip: gruppér sammenhørende elementer på forhånd med ⌘G eller Ctrl+G, for eksempel årstal, overskrift og tekst på et infokort. En gruppe optages som ét element, og det holder artikellisten kort og læsbar.

Nej. Stop når du vil, og fortsæt senere: TagAlly husker, hvor langt du kom, og fortæller, hvilket nummer det næste klik får. Objekter, du endnu ikke har klikket på, bliver stående bag de allerede optagne, så intet går tabt.

Ja. Skriv et navn i feltet til målartiklen, før du klikker på det første objekt i det kapitel. Feltet læses igen ved hvert klik, så du kan skifte midt i optagelsen; loggen bekræfter hvert skift med »Målartikel fra nu af: …«.

TagAlly omordner aldrig dine artikler: rækkefølgen i panelet Artikler er din redaktionelle beslutning.

Det er den standardartikel, TagAlly opretter, når du ikke har navngivet nogen. Den hedder bevidst »Content« på alle brugerfladesprog: navnet er et rigtigt artikelnavn i dit dokument, ikke en etiket. Ændrede det sig med panelets sprog, ville en kollega, der arbejder på et andet sprog, ende med en anden, parallel artikel.

Dokumenter fra tidligere TagAlly-versioner bruger det tyske navn »Inhalt«; den artikel omdøbes automatisk ved første brug, så din optagne rækkefølge forbliver intakt.

Visningen er et øjebliksbillede, ikke et live-billede. Efter at du har omordnet artikler eller markeret noget som artefakt, bygger du den op igen: knappen sidder i selve trin 6, og så passer numrene igen.

Hvert objekt på siden skal være enten det ene eller det andet: en del af indholdet (i en artikel, så det læses op) eller udsmykning (et artefakt, så det springes over). Alt derimellem giver valideringsfejlen »indhold ikke tagget«.

Fundet lister dem med en knap »Vis«, og nederst er der en sikret knap, som markerer alle resterende som artefakter på én gang: nyttigt, når læserækkefølgen er færdig, og der kun er udsmykning tilbage.

Den skal på en eller to sætninger formidle det, billedet bidrager med til dokumentet. Spørg dig selv: hvis jeg læste denne side højt for nogen i telefonen, hvad ville jeg så sige om dette billede?

• Begynd ikke med »Billede af …«: skærmlæsere annoncerer allerede, at der er tale om en grafik.
• Beskriv betydningen, ikke hver detalje. Et konferencefoto er »Deltagere i samtale på årskonferencen 2025«, ikke en opremsning af tøjet.
• Indeholder billedet tekst, der betyder noget, så gengiv den tekst i beskrivelsen.
• Diagrammer og infografik kræver som regel mere end en alternativ tekst: forklar pointen i brødteksten, eller tilføj en uddybende beskrivelse.
• Rent dekorative billeder har slet ikke brug for en alternativ tekst. Markér dem i stedet som artefakter.

Dæk det til og læs siden. Mangler der intet, er det udsmykning: markér det som artefakt. Ville en læser gå glip af information, skal der en alternativ tekst til.

Ja. Mange billedfiler bærer en beskrivelse i deres XMP-metadata, ofte skrevet af et billedbureau eller en billedredaktion. Fundet om alternative tekster har en knap, der henter dem for alle billeder uden beskrivelse. Læs dem igennem bagefter: bureautekster er ofte skrevet til en anden sammenhæng.

Ja: gruppér kurverne og giv gruppen en alternativ tekst i objektinspektøren. InDesign eksporterer så gruppen som en figur med beskrivelse, præcis som et placeret billede.

Så snart et objekt har en alternativ tekst, behandler TagAlly det ikke længere som udsmykning: det dukker altså ikke op igen på listen over dekorative objekter.

Nej. Består en gruppe udelukkende af dekorative dele, viser TagAlly den som én post, »gruppe med 14 objekter«, og ét klik markerer det hele. Kun blandede grupper, hvor udsmykning står side om side med rigtigt indhold, deles op i deres dele.

TagAlly samler de kædede billeder uden alternativ tekst, sender dem ét ad gangen til en billedmodel og viser forslagene i panelet. Hvert forslag er redigerbart og skrives først ind i dokumentet, når du godkender det, enkeltvis eller alle på én gang.

Det godkendelsestrin er tilsigtet. En AI-beskrivelse er et godt første udkast; om den passer i din sammenhæng, kan kun du vurdere.

Nej. Funktionen er helt frivillig og slået fra som standard. Alt andet i TagAlly fungerer uden.

Du kan bruge Anthropic, OpenAI eller OpenRouter med din egen API-nøgle eller køre en lokal model via Ollama; den sidste mulighed er gratis og fungerer helt offline. Nøglen indtaster du én gang under Avanceret → AI-adgang; den gemmes lokalt i hjælpeprogrammets konfigurationsfil, aldrig i dokumentet.

Vi leverer bevidst ingen fælles nøgle med. En nøgle, der ligger i et plugin, kan læses ud, og omkostningerne ville ramme den, der ejer den.

Kun det enkelte billede, formindsket, og en kort instruktion, der beder om en beskrivelse. Intet andet sideindhold, intet dokument, ingen oplysninger om dig. Bruger du en lokal model via Ollama, forlader end ikke det din maskine.

Panelet oplyser udbyderens grund i klare ord:

• »Model overbelastet«: især gratis modeller er ofte optaget. Prøv igen senere, eller vælg en billig betalt model.
• »Model ikke længere tilgængelig«: gratis modeller udgår jævnligt. Vælg en anden fra rullelisten, som hentes løbende.
• »Nøgle ugyldig«: kontrollér nøglen, og sikr dig, at den hører til den udbyder, i hvis felt du indsatte den.
• Der sker overhovedet ingenting: så kører hjælpeprogrammet formentlig ikke. Se afsnittet om fejlfinding.

Billeder, der er indsat direkte i layoutet, har ingen fil på disken, så TagAlly kan ikke sende dem til analyse. Placér billeder som kæder frem for at integrere dem, hvilket alligevel er bedre praksis, eller skriv de alternative tekster i hånden i inspektøren.

Fordi en skærmlæser annoncerer kolonneoverskriften sammen med hver celle: »Omsætning: 1,2 millioner« i stedet for blot »1,2 millioner«. Uden en fastlagt overskriftsrække bliver tabellen en strøm af tal uden sammenhæng.

Visuel formatering er ikke nok: fed tekst i første række gør den ikke til en overskrift. Det skal være en rigtig overskriftsrække.

Brug knappen i fundet eller objektinspektøren, mens tabellen er markeret. TagAlly omdanner den eksisterende første række. Pas på med InDesigns egen overskriftsindstilling: den indsætter en ny tom række i stedet for at omdanne den, du har.

Så kan den ikke tagges som tabel, og en skærmlæser kan ikke navigere i den. Et billede af en tabel skal have en beskrivelse, der formidler data, eller data gentaget i tilgængelig form. Tekstrammer opstillet i et gitter læses som separate afsnit, i den rækkefølge artiklen fastlægger.

Alt, der reelt er tabeldata, bygger du bedst op igen som en rigtig InDesign-tabel. Det er den eneste konstruktion, der eksporteres som en egentlig tabelstruktur.

Grænseværdierne fra WCAG AA: 4,5:1 for almindelig tekst og 3:1 for stor skrift, hvor stor betyder fra 18 pt, eller fra 14 pt ved fed skrift.

Det læser tekstfarven og finder ud af, hvad der ligger bagved: rammens egen fyldfarve, den mindste farvede form, der dækker stedet, eller papirfarven. CMYK- og LAB-farver omregnes til skærmfarver til sammenligningen.

Den omregning er en tilnærmelse: uden en fastlagt outputprofil kan intet værktøj være eksakt. Til vurderingen af, om en kombination består eller falder igennem, er den mere end nøjagtig nok; behandl værdier lige omkring grænsen med en vis forsigtighed.

Fordi et foto ikke har én ensartet baggrundsfarve. Kontrasten varierer hen over billedet, og om teksten forbliver læsbar, afhænger af, hvor den sidder. Det er et skøn, så TagAlly lister de steder med sidetal, så du kan se efter.

Ikke hvis du godkender det. Hvert punkt til visuel kontrol har en knap »Visuelt kontrolleret – i orden«. Godkendelsen gemmes i dokumentet, overlever derfor arbejdsgange, følger med filen og fremgår af rapporten som »visuelt kontrolleret og godkendt«. Alle godkendelser kan du trække tilbage igen med én sikret knap.

Ja: markér teksten og se i objektinspektøren. Den viser forholdet løbende, med begge farver som farveprøver og en klar afgørelse af, om det består eller ej. Dermed er der ikke brug for et eksternt pipetteværktøj.

Fordi en skærmlæser vælger sin udtale ud fra det. Et engelsk citat i en dansk tekst, læst op med dansk udtale, er næsten uforståeligt. Dokumentsproget sætter standarden, og passager på et andet sprog bør bære deres eget.

Markér teksten og brug sproglinjen i objektinspektøren. Du kan anvende det på markeringen, afsnittet eller hele tekststykket. Det er InDesigns sædvanlige tegnattribut »sprog«, det samme som stavekontrollen bruger.

Sprogkontrollen i trin 1 viser fordelingen i dit dokument som en bjælke og advarer om tekst, der slet ikke har fået tildelt et sprog.

Rigtigt, og det er ikke din skyld. InDesign skriver ikke sprog på tegnniveau ind i pdf-filens tagstruktur. Vi har efterprøvet det på rigtige dokumenter: afsnit, der er markeret som engelske eller franske i layoutet, ankommer til pdf-filen uden eget sprog.

TagAlly går uden om det. Under »Efterbehandl og validér« overdrager panelet hjælpeprogrammet en liste over dine fremmedsprogede afsnit, og hjælpeprogrammet skriver sproget på de tilsvarende strukturelementer i pdf-filen. Resultatlinjen fortæller, hvor mange der blev markeret.

En begrænsning at kende: det virker på afsnitsniveau. Et enkelt fremmedsproget ord i en ellers dansk sætning er ikke dækket.

En kendt særhed ved InDesign: det dokumentsprog, du vælger i eksportvinduet, sætter ét sted i pdf-filen, men roden af tagstrukturen henter sit sprog fra en anden, intern kilde, og den kan afvige. Et dansk dokument melder sig så som engelsk over for en skærmlæser.

TagAllys efterbehandling retter rodsproget til dokumentsproget, så du behøver ikke tænke på det. Vil du se det selv, så åbn strukturvisningen: den viser et rødt advarselsbanner, så snart de to ikke stemmer overens.

Brug TagAllys egen eksportknap. Den laver en interaktiv pdf, hvor tagging, strukturbaseret tabulatorrækkefølge og titelvisning allerede er slået til. Alt andet, altså opløsning, komprimering, sideområde, opslag og visning, indstiller du bag indstillingslinjen.

Eksport som tryk-pdf egner sig ikke: her går dele af tilgængelighedsoplysningerne tabt.

Den arbejder på en kopi; din oprindelige eksport ændres aldrig. Kopien gemmes ved siden af med endelsen -ua.pdf. I den gør TagAlly følgende:

• tilføjer PDF/UA-identifikatoren, der markerer filen som normkonform,
• indstiller fremviseren til at vise dokumenttitlen i stedet for filnavnet,
• retter rodsproget i tagstrukturen,
• giver linkannoteringer en beskrivelse og fatter forældreløse ind i rigtige linkelementer,
• løser egne typografinavne op til standardtags,
• skriver sprogene for fremmedsprogede afsnit,
• giver tabellers overskriftsceller attributten »scope«,
• fatter ikke-taggede vektorkurver ind som artefakter,
• fjerner ufuldstændige skrifttypedata, som validatorer afviser.

Derefter validerer den kopien med veraPDF og skriver rapporten.

Filen -ua.pdf. Det er den reparerede, validerede fil, som rapporten henviser til. Behold gerne den oprindelige eksport, men udlever den ikke.

Nogle betingelser kan først vurderes på den færdige pdf, ikke i layoutet: netop derfor findes valideringstrinnet. Hyppige tilfælde:

• Overskrifternes rækkefølge. Panelet kontrollerer den i artikelrækkefølge; har læserækkefølgen ændret sig efter den seneste kontrol, så kontrollér igen.
• Links i ikke-taggede områder. Efterbehandlingen reparerer dem, så sikr dig, at du har valideret -ua.pdf og ikke den rå eksport.
• Skrifttypeproblemer. Nogle skrifttyper har ufuldstændige data med. Efterbehandlingen dækker det almindelige tilfælde; en virkelig defekt skrifttype skal udskiftes.

Rapporten angiver klausulen og siderne. Er et fund uklart, så send os rapporten: som regel kan vi straks se af den, hvad der er sket.

Den viser det færdige tagtræ som en læsbar webside: læserækkefølge fra oven og ned, overskriftshierarki, hvert billede med sin alternative tekst, tabeller og sprogskift fremhævet med et mærke. Tættere på at »se«, hvad en skærmlæser møder, kommer du ikke uden at installere en.

Den genereres ud fra den validerede pdf og viser derfor det faktiske resultat, ikke layoutets hensigt.

Ved vigtige dokumenter ja. Det er den ærligste prøve, der findes, og den koster ti minutter: VoiceOver er indbygget i macOS (⌘F5), og NVDA er gratis på Windows. Lyt til de første to sider, så mærker du straks, hvis rækkefølgen eller de alternative tekster ikke passer.

To dele. Del 1 er det maskinelle resultat: bestået eller ej, hvor mange regler der gik igennem, og hvor mange der fejlede, samt en oversigt over eventuelle overtrædelser med klausul, betingelse og sider. Del 2 er den manuelle tjekliste, altså de betingelser i Matterhorn-protokollen, som ingen software kan vurdere, grupperet efter emne, med afkrydsningsfelter, et felt til bemærkninger og en underskriftslinje.

Kryds tjeklisten af på skærmen, tilføj dine bemærkninger og dit navn, og udskriv det hele fra browseren til pdf. Udskriftsvisningen er bevidst mere nøgtern end skærmvisningen: forklaringsbokse, værktøjshenvisninger og din lokale filsti udelades, så den udskrevne dokumentation kun indeholder det, der hører til i en dokumentation.

Ja, og det er netop pointen. Panelets sprog følger din InDesign; rapportens sprog er en selvstændig indstilling i eksportafsnittet. Du kan altså arbejde på dansk og aflevere en spansk myndighed en rapport på spansk. Rapporten findes på alle elleve sprog og starter indstillet på dit panels sprog, indtil du ændrer det.

Nej, og intet værktøj kan udstede et. Den er dokumentation: den fastholder, hvad der er kontrolleret med hvilket værktøj og hvilken profil på hvilken dato, hvad det maskinelle resultat var, og hvilke manuelle betingelser en navngiven person har bekræftet. Netop den slags dokumentation forventer forpligtelserne om tilgængelighed, men ansvaret for dokumentet forbliver dit.

Fordi det tilpasser sig dit dokument. Har kontrastkontrollen intet fundet, og står der ingen tekst oven på billeder, fastholder rapporten, at der er kontrolleret maskinelt, og udelader det manuelle punkt helt. Er der steder oven på fotos, angiver den præcis de sider. Ligger noget under grænseværdien, siger den det med rødt. Tanken bag: rapporten skal aldrig bede dig kontrollere noget, der slet ikke findes i dit dokument.

Hjælpeprogrammet, der står for validering og PDF-rettelse, kører ikke. Det skal startes én gang pr. arbejdsgang: dobbeltklik på START TagAlly (macOS).command eller START TagAlly (Windows).bat i dets mappe. Vinduet fortæller dig, om det blev startet, eller om det allerede kørte. Lad vinduet stå åbent, mens du arbejder. Mangler hjælpeprogrammet stadig på denne computer, så læg det fra panelet under ⚙ Avanceret, eller hent det.

Står der, at veraPDF ikke blev fundet, er stien i hjælpeprogrammets konfigurationsfil forkert, eller veraPDF er ikke installeret.

Pluginet er blevet opdateret, men hjælpeprogrammet kører stadig i versionen fra før opdateringen. Afslut det og start det igen: af sig selv genstarter det ikke.

Næsten altid en indlæsningshikke og ikke en rigtig fejl, især hvis pluginet ligger på et netværksdrev. Luk panelet og åbn det igen fra menuen Vindue; hjælper det ikke, så genstart InDesign. Bliver det ved, installer pluginet igen fra Creative Cloud-skrivebordsappen.

Opstår der en rigtig fejl, viser panelet den nu som en rød meddelelse øverst i stedet for at stå tomt. Send os venligst den tekst.

Den laver et nummereret mærke pr. objekt, så ved et dokument med flere hundrede objekter tager det et øjeblik. Fremdriften meldes undervejs. Opbygningen sker bevidst i blokke og med pauser, så InDesign forbliver betjeneligt frem for at fryse.

Du behøver ikke visningen for at arbejde: den er en kontrolhjælp. Fjern den, når du er færdig; den lever på sit eget ikke-udskrivende lag og optræder aldrig i eksporten.

Meld det endelig, det hjælper meget. TagAlly skriver et mærke før hver følsom handling og sletter det bagefter, så panelet efter et nedbrud ved opstart kan fortælle præcis, hvilket trin der kørte. Send os den linje sammen med din InDesign-version og en grov angivelse af dokumentets størrelse.

Kør »Kontrollér dokument« igen: fundene er et øjebliksbillede af det seneste gennemløb. Bliver det ved efter en frisk kontrol, handler fundet formentlig om noget, du endnu ikke har bemærket; brug »Vis« for at se, hvilket objekt der menes.

Det følger sproget i din InDesign-brugerflade. Kører den på et sprog, TagAlly endnu ikke har, falder det tilbage til engelsk. Er din InDesign på dansk, men panelet på engelsk, så meld det til os: så er genkendelsen slået fejl, og vi kan se på det ud fra den diagnoselinje, panelet noterer.

Ved kontrol, eksport, reparation og validering nej. Hjælpeprogrammet lytter udelukkende på din egen maskine. Der er ingen konto, ingen login og ingen skydel.

Den eneste undtagelse slår du selv til: aktiverer du AI-alternative tekster med en udbydernøgle, sendes de enkelte billeder til den udbyder. Lad funktionen være slået fra, eller brug en lokal model, så forlader intet overhovedet din maskine.

Nej. Pluginet indeholder hverken statistik- eller telemetrifunktioner.

I hjælpeprogrammets konfigurationsfil på din egen maskine, aldrig i InDesign-dokumentet og aldrig på vores servere. Hver nøgle kan du slette i panelet med et enkelt tryk.

WCAG er den generelle norm for tilgængeligt digitalt indhold, først og fremmest skrevet med nettet for øje. PDF/UA (ISO 14289-1) oversætter de mål til konkrete tekniske krav til pdf-filer: hvilke strukturtyper der skal bruges, hvordan tagtræet skal være bygget op, hvordan artefakter markeres.

De to overlapper stærkt. En PDF/UA-konform fil opfylder det meste af det, WCAG kræver af et dokument. Nogle WCAG-kriterier, for eksempel farvekontrast eller forbuddet mod at forlade sig på farve alene, handler om indholdsmæssige valg og hører ikke til PDF/UA. TagAlly dækker begge sider: PDF/UA gennem valideringen og den indholdsmæssige side gennem kontrastkontrollen og den manuelle tjekliste.

Et dokument udgivet af PDF Association, som opdeler PDF/UA i enkeltvis kontrollerbare betingelser og, ikke mindst, angiver hvilke af dem software kan teste, og hvilke der kræver et menneske. Den manuelle tjekliste i TagAllys rapport følger den opdeling med henvisninger til kontrolpunkternes numre.

I EU har det i årevis gældt for offentlige myndigheder. Siden den 28. juni 2025 udvider den europæiske tilgængelighedsforordning forpligtelserne til mange produkter og tjenester i den private sektor; i Tyskland er den gennemført som Barrierefreiheitsstärkungsgesetz. Hvilke dokumenter der er omfattet, afhænger af din branche og af, hvordan de udbredes.

Dette er generel information og ikke juridisk rådgivning. Har du brug for vished om dine egne forpligtelser, så spørg en fagkyndig.

Nej, og vær skeptisk over for ethvert produkt, der påstår noget andet. TagAlly garanterer, at de maskinelt kontrollerbare krav i PDF/UA-1 bliver kontrolleret og, hvor det er muligt, afhjulpet. Om dine alternative tekster er meningsfulde, om din læserækkefølge svarer til den tilsigtede mening, og om dit sprog er forståeligt, forbliver en menneskelig vurdering. Det, TagAlly gør, er at gøre den menneskelige del kort, guidet og dokumenteret i en form, du kan videregive.

TagAlly Pro koster 199 euro om året pr. arbejdsplads. Det sælges som abonnement via Adobe Creative Cloud Marketplace, der viser dig det endelige beløb inklusive eventuel moms, inden du køber.

Alle opdateringer er med, så længe abonnementet løber, og du kan opsige med virkning fra udgangen af den igangværende periode.

TagAlly Pro sælges via Adobe Creative Cloud Marketplace. Dér er markedspladsens merchant of record (i øjeblikket FastSpring) sælgeren: den indgår købsaftalen i eget navn, udsteder fakturaen og opkræver og afregner momsen.

Det betyder, at fakturaer og refusioner går gennem den kanal og ikke gennem os. Med alt, der handler om selve softwaren, hjælper vi gerne. Men en betaling, vi aldrig har modtaget, kan vi heller ikke refundere.

Din brug af softwaren er reguleret af vores licensbetingelser, uanset hvor du har købt.

En person. Én licens berettiger én navngiven person til at bruge TagAlly Pro, og den pågældende må installere det på de maskiner, hvor vedkommende personligt arbejder, for eksempel en stationær og en bærbar. Det, der ikke er dækket, er, at flere personer deler én licens.

Til teams, bureauer og undervisning tilbyder vi flerbruger- og stedslicenser. Spørg os endelig: det er som regel billigere end at købe pladser én ad gangen.

Ja, alle sammen. Så længe dit abonnement løber, får du hver rettelse og hver ny version uden merpris, herunder understøttelse af hver ny InDesign-version.

Opsiger du, virker pluginet perioden ud og standser derefter. Dit arbejde er upåvirket: InDesign-dokumenter og eksporterede PDF-filer er almindelige filer, og allerede udarbejdede rapporter kan læses uden TagAlly Pro.

Ja. Kernefunktionerne kræver slet ingen internetadgang. Hjælpeprogrammet lytter udelukkende på den lokale loopback-grænseflade og åbner dermed ingen port ud mod dit netværk.